Endnu engang fik ligadamerne spillet sig videre i slutspillet efter en rigtig fin sæson med mange point. Damerne spillede sig videre som nr. 4, som bød på en semifinale mod ligaens gruppevinder, Stenhuset.
Slutspillet bød på et nyt format i form af både valg af olieprofiler og spilleformat. Dette betød altså, at damerne nu spillede bedst á 5 kampe mod Stenhuset i semifinalen, hvorefter vinderen ville gå videre til søndagens finale.
Alle kampe bød på hård konkurrence, svære baneforhold og tætte kampe. Damerne kæmpede godt hele vejen igennem, men måtte se sig slået af et stærkt spillende hold, som efter slutspillet afgørelse er kåret som Danmarkmestre.
Ravnsborg ligadamer kan endnu engang modtage en flot bronze efter sæsonens afgørelse. Damerne kan nu se frem til en sommerpause for holdturneringen, og en ny sæson med nye mål vil begynde i efteråret.
Stort tillykke med bronzemedaljerne til alle damerne, holdleder og Ravnsborg.
Find alle resultater og informationer om slutspillet lige her.