Hvad leder du efter?

STJERNEKASTERNE

STJERNEKASTERNE I RAVNSBORG

Træningstider (august-maj):

Stjernekasternes træning – Hver torsdag kl. 16.00-17.00

Stjernekasterne

Ravnsborg Bowling Køge har i 2022 startet Stjernekasterne, som er en afdeling for børn, unge og voksne med særlige behov.

Hos Stjernekasterne er der plads til alle, så passer man ikke lige ind i en forening, eller har specielle behov der skal tages hensyn til, så er Stjernekasterne det rigtige sted. Bowling kan dyrkes af alle, og det er en fantastisk sjov måde at få udvidet sit sociale netværk.

Hos Stjernekasterne handler det grundlæggende om at have det sjovt, men man vil naturligvis også få en større indsigt i bowling, samt løbende instruktion og hjælp i det tempo der passer den enkelte. Vi er en del af Jump4fun, og kan derfor tilbyde lavt kontingent til børn og unge i alderen 6-16 år.

Til afdelingen er der lige pt tilknyttet fem dedikerede trænere. Træningen foregår hver torsdag fra kl. 16-17, og ønsker man en prøvetime er man velkommen til at kontakte Thomas H. Jørgensen på tlf. 28 83 29 02, eller thj475@gmail.com.

Koege-Kommunes-Handicappris-2022

Ravnsborg Bowling vinder Køge Kommunes Handicappris 2022!

Vi kan med glæde og stolthed sige, at Ravnsborg Bowling er vinderne af Køge Kommunes Handicappris 2022, blandt et stærkt felt af foreninger, som alle kæmper for at gøre en indsats for unge med særlige behov. 

Iben Bardino, Thomas Jørgensen og Kent Kraa har alle ydet en fantastisk indsats, for at skabe de bedste forudsætninger for vores unge mennesker, som er en del af Stjernekasterne.

Stjernekasterne er et hold, hvor unge med særlige behov kan udfolde sig fysisk i trygge rammer og være en del af et fællesskab. Vi vil derudover gerne sende en stor tak til Handicaprådet og Køge Kommune, for prisen og anderkendelsen!

I kan læse meget mere om prisen på Køge Kommunes hjemmeside lige her.
Kom ind på Køge Kommunes Facebook side her, hvor de også har lavet et fint opslag om prisen.
Derudover har SN.dk også skrevet en rigtig fin artikel om prisen, som kan læses lige her.

Thomas Jørgensen stiftede Stjernekasterne i 2022 og yder en kæmpe indsats for at kombinere fællesskab og sport, for de unge mennesker. 

Vi er meget glade og stolte over prisen i Ravnsborg Bowling. Vi håber, at prisen kan være med til at endnu flere forældre med børn og unge med særlige behov vil få øjnene op for sporten.

Bowling er en sjov og udfordrende sport, hvor mange nye venskaber knyttes, og alle kan være med. Udover Stjernekasterne for børn og unge, arbejder vi på også at kunne starte et hold for personer over 18 med særlige behov på benene, så endnu flere kan nyde godt at muligheden for sporten og fællesskabet i klubben.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige en særlig tak til mine medfrivillige, Kent Kraa og Iben Bardino, som har været med hele vejen. Uden vores fælles indsats, var det aldrig blevet til noget” siger Thomas efter overrækkelsen af Køge Kommunes Handicappris 2022.

Thomas-Koege-Kommunes-Handicappris-2022

Plads til succes

Hos Stjernekasterne laves der små og indbyrdes konkurrencer, hvor man bl.a. kan vinde medaljer og kegler. 

Vi ønsker at fremme glæden ved bowling og konkurrence, på en sjov og lærerig måde. 

Plads til fællesskab

Hos Stjernekasterne er der plads til alle former for behov. Vi ønsker at styrke fællesskabet ved hjælp af sociale aktiviteter udenfor banerne.