Årets første European Bowling Tour stævne på dansk jord er netop færdigspillet, og der har i løbet af ugen været en masse Ravnsborgspillere i Aalborg for at deltage. Faktisk har hele 15 Ravnsborgspillere lagt vejen forbi Nordjylland i løbet af ugen. Det blev til hele 3 pladser til søndagens finalespil.
Her havde Rasmus Bering kvalificeret sig videre som nr. 19 med en score på 1311.
Jonas Iversen havde kvalificeret sig videre på sin Free Chance serie med en score på 266.
Heidi Guldbæk havde kvalificeret sig videre ved hjælp af Early Bird med en score på 1283.
Finalestep 1
Her spillede de 4 serier, hvorefter top 15 gik videre til finalestep 2. Dette blev desværre endestationen for Heidi, som endte på en flot 27. plads. Stort tillykke med placeringen!
Finalestep 2
Herefter endte Jonas og Rasmus i hver deres gruppe, hvor de skulle spille 4 nye serier. Her blev tildelt point efter hver serie og top 4 baseret på point i hver gruppe, gik herefter videre til finalestep 3.
Her gik Jonas videre som 2’er i sin gruppe og Rasmus gik videre som 4’er med intet mindre end et halvt point mere end nr. 5 i sin gruppe.
Finalestep 3
Herefter endte Jonas og Rasmus i samme gruppe, hvor de nu spillede 6 serier i samme format, men top 2 gik videre til hhv. finale om 1.-2. pladsen og semifinale om 3.-4. pladsen.
Finalestep 3 blev endestationen for Rasmus, som med en hård start med få point endte på en 5. plads i sin gruppe og en samlet 9. plads over hele stævnet. Kæmpe stort tillykke med det flotte resultat til Rasmus!
Finalestep 4
Jonas endte med at gå videre som nr. 2 fra sin gruppe, som gjorde, at han skulle spille om 3.-4. pladsen mod nr. 2 fra den modsatte gruppe.
Dette blev afgjort over én serie mod Osku Palermaa, hvor Jonas vandt 231 mod 204. Jonas endte derfor på en 3. plads over hele stævnet. Kæmpe stort tillykke til Jonas med hans flotte resultat omringet af mange dygtige bowlere.
Find alle resultater og informationer om stævnet lige her.