God sæsonstart for Ravnsborg!

af | 17. okt. 2022 | Senior

Denne weekend har budt på kampe i mange af Ravnsborgs rækker. For flere af holdene bød denne weekend på de første kampe i sæsonen, og sikke en fin start det har været!

Vores herrehold i 1. divisionen har i denne weekend haft en udekamp i Tårnby og en hjemmekamp i Køge. Første kamp i Tårnby blev desværre et nederlag, men 20 gode point. Kampen mod Joker i Køge blev en sejr og hele 32 point blev tilføjet på kontoen.

Vores herreligahold har haft en “Jyllands-runde” med kamp i Kolding lørdag og Aalborg søndag. En svær kamp mod Trekanten endte med 10 point til herrerne, men en overlegen sejr gav hele 42 point til stillingen, da herrerne havde spillet færdig i Aalborg. En rigtig fin og pointrig første runde, for vores oprykkede herreligahold.

Vores herrehold i 3. division havde desværre end sværere kamp i Frederikssund, som endte med et nederlag og 8 point til herrerne.

Vores damehold i Øst rækken havde første udekamp i Glostrup og denne blev velfortjent vundet med hele 8 point til stillingen. Damerne er derfor forsat nr. 1 i rækken.

Vores dameligahold havde første runde med både en ude- og hjemmekamp. Weekenden bød på to sejre og nogen gode point til stillingen. Lørdagens kamp blev vundet i Rødovre, som bød på 34 point og søndagens kamp blev vundet i Køge, som bød på 28 point.

God weekend for Ravnsborgs seniorhold – Flot start på sæsonen!