Ravnsborgs nye Danske Mestre for Old Girls 2023

af | 13. sep. 2023 | Senior

I denne weekend blev der i Odense spillet FBM Old Boys/Girls 2023 – bedre kendt som Danmarksmesterskaberne for Old Boys/Girls.

Her havde Ravnsborg 3 dygtige deltagere med.

Pierre Bocquet var desværre sølle 14 kegler fra søndagens finaler, men ender på en flot 10. plads i Single og 6. plads i Double. Stort tillykke med placeringerne! 💚

Hos damerne havde Heidi Guldbæk spillet sig videre til finalerne som bedste dame efter de indledende runder og Jane som nr. 5. Dog måtte Heidi desværre melde afbud til søndagens finaler..
Mon ikke det kunne være endt med 2 Single medaljer til Ravnsborg, hvis Heidi havde spillet?

I hvert fald, så spillede Jane sig videre i top 4 efter fire seriers kvartfinale, som sikrede hende en Single medalje.

Her vandt Jane sin mand-mod-mand semifinale mod Tine Bune, og herefter sin finale mod Rikke Qwist, som sikrede hende guldet. Kæmpe stort tillykke til Jane med titlen! 💪🥇

Flere medaljer i Double disciplinen
Ikke nok med det, så endte Jane også med at vinde bronze i Double disciplinen, som hun spillede sammen med Annika Olsen. Her vandt Heidi guld sammen med Rikke Qwist, og Heidi kan derfor kalde sig Danmarksmester i Double!
Kæmpe stort tillykke med medaljerne 🥇🥉

Find alle resultater for hele mesterskabet lige her.

Dansk Mester i Single blev Jane Rasmussen fra Ravnsborg.
Sølv til Rikke Qwist fra S.A.S.
Bronze gik til Tine Bune fra Center og Annika Olsen fra S.A.S.