I denne weekend er årets første seniormesterskab blevet afholdt i Aalborg. Denne gang var det DM Trio (3-mands hold) som blev spillet. Ravnsborg havde en masse deltagere med på diverse blandede hold og flere leverede flotte resultater.
Hos herrerne havde både Nicolas Carter, Rasmus Bering og Buster Christensen kvalificeret sig til kvartfinalerne i hver deres trio.
Nicolas og hans trio kvalificerede sig videre som 3’er med 4104 kegler.
Rasmus og hans trio kvalificerede sig videre som 9’er med 3774 kegler.
Buster og hans trio kvalificerede sig videre som 12’er med 3715 kegler.
Efter kvartfinalerne var Nicolas’ trio videre til semifinalen. Her vandt de semifinalen 644 mod 636 og var derfor videre til finalen. Desværre tabte de finalen 639 mod 713. Det blev derfor en sølvmedalje ved dette års DM Trio for Nicolas.
Hos damerne havde både Sofie Rasmussen og Camilla Keller, samt Heidi Guldbæk og Rikke Qvist kvalificeret sig til kvartfinalerne i deres trioer. Sofie og Camilla spillede i samme trio og Heidi og Rikke spillede i samme trio.
Heidi og Rikkes trio kvalificerede sig videre som 4’er med 3502 kegler.
Sofie og Camillas trio kvalificerede sig videre som 8’er med 3379 kegler.
Efter kvartfinalerne havde Sofie og Camillas trio spillet sig fra en 8. plads til en 4. plads og var derfor videre til semifinalen. Her vandt de semifinalen 631 mod 559 og var derfor videre til finalen. Desværre tabte de finalen 633 mod 552. Det blev derfor en sølvmedalje ved dette års DM Trio for Sofie og Camilla.
Kæmpe stort tillykke til Ravnsborgs deltagere med placeringerne og medaljerne. Find alt info og alle resultater for weekenden lige her.