Sofie og Nicolas har ved EYC 2023 vundet bronzemedaljer i Team disciplinen!
Sofie og pigerne kvalificerede sig videre til semifinalerne som 1’ere med en overbevisende føring efter 6 serier. Pigerne skulle derfor møde Frankrig i semifinalen.
Pigerne havde fint fat i kampen hele vejen igennem, men måtte desværre se sig slået med 14 kegler, 734-748. Pigerne endte derfor på en flot tredjeplads og en velfortjent bronze.
Nicolas og drengene kvalificerede sig videre til semifinalerne som 3’er og skulle derfor møde Sverige i semifinalen.
Drengen startede rigtig fint og havde føringen det meste af kampen. Sverige trak for alvor det længste strå og vandt med 2 sølle kegler, 810-812. Derfor også en rigtig flot og velfortjent bronzemedalje til drengene.
Vores to Ravnsborg spillere viste rigtig flot og stabilt spil hele disciplinen igennem. Rigtig meget held og lykke med de resterende discipliner til dette års mesterskab.